Brugerne

FTS henvender sig til en broget skare af mennesker - flygtninge, indvandrere og  asylsøgere fra stort set alle verdensdele. 

Alle er velkomne, og man mødes på kryds og tværs, også med dem, der er født i Danmark. Den personlige kontakt giver mulighed for venskab, forståelse og respekt.

Nogle kommer for at blive bedre til det danske sprog. Andre kommer for at få råd og vejledning og for at blive fortrolige med det danske samfund. Nogle kommer for at få en fortrolig samtale under tavshedspligt, andre for at finde et folkekirkeligt fællesskab ved vores internationale gudstjenester og gudstjenesterne på engelsk.